Hvad er duftnoter?

Alt du bør vide omkring duftnoter

Parfume er med årene blevet en større del af vores garderobe. Det er endnu en måde hvorpå, at vi som individer kan udtrykke os. Om det er på arbejdet, på en date, i byen, i fitness eller bare til hjemmehygge – der er mange forskellige situationer i vores liv og dertil mindst lige så mange parfumer, der hver og især hjælper os med at opnå en særlig stemning eller karisma.

En del af det, som er med til at skabe det indtryk, er duftnoter. Hvis vi forestiller os, at hver duftnote er en DNA-streng, så er de forskellige parfumers DNA opbygget af duftnoterne.

Vi har i denne artikel skrevet og forklaret, hvad du bør vide omkring duftnoter for at kunne forstå parfumer bedre. Samtidig kommer du til at kunne bedømme dine parfumer anderledes, da du kommer til at blive opmærksom på de forskellige dele og faser i den.

Gammel parfumebutik med parfumenoter

Hvad er en duftnote?

En duftnote er en ingrediens, der er med til at skabe en parfume. Duftnoter består af forskellige koncentrerede dufte, der opdeles i 3 kategorier – hovednoter (også kaldet topnoter), hjertenoter (også kaldet mellemnoter) og basenoter.

Med udvalgte duftnoter fra de 3 kategorier skabes parfumens karakter. Derfor er det vigtigt, at disse fungerer sammen, så parfumens duft ikke bare er godt, men også skaber en speciel udstråling, som går i hånd med parfumens mål om f.eks. at være en meget maskulin parfume.

De forskellige 3 slags notekategorier er nedenfor opstillet i en ”dufttrekant” for at illustrere, hvor længe de forskellige noter typisk dominerer efter, at du har sprøjtet dig med en parfume.

Som det kan læses ud fra pyramiden, er topnoterne de højeste og mest dominerende fra start men mindst holdbare noter. Hjertenoterne spiller ind herefter og kan holde i op til en time. Til sidst står man tilbage med basenoter og disse kan i nogle parfumer holde i over 24 timer – dog holder de i en typisk parfume op til 6 timer.

Der vil nu blive gennemgået de 3 notekategorier lidt mere i dybden.

Hvad er topnoter?

Topnoter, også kendt som hovednoter, er den dominerende note i starten, når du sprayer din parfume. Den er med til at give førstehåndindtrykket af en parfume selvom de ofte ikke holder længere end 15 minutter, når parfumen er blevet påført.

Topnoterne fordamper nemlig hurtigt, bl.a. grundet deres mindre molekyler, og består typisk af friske noter, der har til formål at give et kick fra start og så udvikle sig til den næste fase i parfumens levetid.

Nogle eksempler på klassiske topnoter er f.eks. citrus duft, hvilket kan stamme fra citron, appelsin eller bergamot. Bergamot er meget populær, da den har det bedste fra begge verdener – den dufter som en sød lime blandet med en bitter appelsin og har endda også lidt duft af blomster i sig. En anden populær topnoteduft er blomsternoter som f.eks. lavendel og rose. Nogle mere overraskende men velduftende topnoter er f.eks. basilikum og anis, men det er sjældent, at disse ikke bliver suppleret med flere topnoter.

Hvad er hjertenoter?

Hjertenoter, også kendt som mellemnoter, er dét, der giver parfumen sit hjerte og binder alle de forskellige top- og basenoter sammen. Det er i denne fase, hvor topnoterne stadig er lidt til stede samtidig med, at der bliver introduceret nogle nye duftnoter for at give parfumen noget mere dybde. Hjertenoterne er også essentielle for at gøre basenoterne mere behagelige, da de ofte ikke kan opnå den eftertragtede, behagelige duft alene. Hjertenoterne hjælper altså med at gøre parfumeduften mere rund og behagelig for næsen.

Hjertenoter består typisk af koncentrerede planteolier som f.eks. fra jasmin, blodrød storkenæb, appelsinblomst eller ylang-ylang som er et billigere alternativ til jasmin, som er ret dyrt. Hjertenoterne består også ofte af mere krydrede noter som kanel, peber, gran, citrongræs, sort peber og kardemomme. De krydrede noter har også det tilfælles, at de passer rigtigt godt til efteråret og vinteren.

Parfumer består ofte af omkring 70% hjertenoter, hvilket pga. de mere kraftige noter samt den større tilsatte mængde gør, at hjertenoterne holder markant længere end topnoterne, så det sikres, at de stadig er til stede, når basenoterne kommer mere frem i parfumen. Typisk holder hjertenoterne i omkring 20-60 minutter, men det afhænger selvfølgelig af hvilke hjertenoter, der er tilsat, da de mere krydrede noter ikke er lige så volatile som de mere friske noter.

Hvad er basenoter?

Basenoter er fundamentet for parfumen og den del af parfumens noter, som holder længst tid. Som før skrevet kan disse noter til tider holde i over 24 timer, og holder typisk 6 timer eller længere i de fleste parfumer. Dog træder de ofte først i kraft omkring efter en halv time, hvor de bliver introduceret efter at hjertenoterne også er trådt i kraft. De er nogle af de stærkeste noter i parfumen og supplerer de højere, sødere noter ved at tilsætte et tungere element, der giver parfumen mere dybde.

I og med at basenoterne er nogle af de tungeste noter har de også lettere ved at sætte sig i din hud. Dette er med til at gøre, at de holder længere end f.eks. mange topnoter, der hurtigt kan blive svedt væk, når de kommer i kontakt med hud. Dette er også en af grundende til, at det ofte giver mening både at påføre parfume på huden men også på tøjet. Hvis du vil vide mere om hvorfor samt andre gode råd, så kan du læse vores artikel om parfumetips og råd.

Der er mange forskellige basenoter. Nogle eksempler på de mest typisk brugte er vanilje, rav, moskus (ja, fra en moskushjort), patchouliplanten og mos. Det er også meget populært at gøre brug af trænoter fra f.eks. sandeltræ eller cedertræ.

Parfumenoter hos Scentdrop

Så langt så godt! Vi har nu gennemgået de forskellige parfumenotekategorier, og selvom det altid er rart at have lært noget nyt, så står du sikkert tilbage med tanken:

hvad kan jeg så bruge min nye viden om duftnoter til?”.

Jo, det er faktisk meget afgørende for, om man kan bruge en parfume optimalt. Det er f.eks. vigtigt at vide, at en parfume starter mildt ud (bløde topnoter), men udvikler sig til at være stærkere med tiden (har nogle kraftige basenoter), så man ikke sprayer for meget på fra start. Ellers ender man med at dufte alt for kraftigt, hvilket virker mere irriterende for næsen end behageligt.

En anden ting er, at vi hos Scentdrop gør opmærksom på de parfumenoter, der indgår i hver eneste parfume i vores sortiment. Dette gør det lettere for dig at udvælge spændende parfumer, hvor du stadig har en idé omkring, hvordan parfumens duft er og hvordan den udvikler sig hen over dagen.

Måske du endda begynder at finde parfumer mere baseret på dine yndlingsnoter?

 

I denne video herunder beskriver en af de største parfume influencers, Jeremy Fragrance, hvilke noter der er hans yndlingsnoter, og hvordan de dufter.

– og vi er her på siden helt enige i, at de 5 noter dufter fantastisk!

Du kan også se han video herunder, hvor han giver 5 tips til, hvordan du selv kan finde ud af, om parfumer holder længe eller ej.

Det sørger vi dog allerede for at informere om med vores parfumer her på siden!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *